Fejl
  • JLIB_FILESYSTEM_ERROR_PATH_IS_NOT_A_FOLDER_FOLDER
  • JLIB_FILESYSTEM_ERROR_PATH_IS_NOT_A_FOLDER_FILES

Rejsenyhed! Australien for eventyrlystne globetrottere

Fang mud crabs i Australias ville nord.

Gør drømmerejsen i Australien til virkelighed. Fra «the bush», vindalen Barossa, til dyreriget Kangaroo Island og Melbournes madmekka. Down Under er tættere på end nogensinde før, med fantastiske flyforbindelser fra Danmark.

- G'day mate! hilser guiden David McMahon med et stort smil under Crocodile Dundee-hatten, da han kommer gående med dagens første stærke kop kaffe. Det er tidlig morgen i the Northern Territory, og dagen starter med fuglesang i bush glamping (glamourøs camping), Og stilhed. De næste fem dage er naturen i fokus, med kolossale saltvandskrokodiller, Aboriginsk kultur, enorme billabongs (floder) og middag under stjernerne.

I Crocodile Dundees fodspor

Filmen Crocodile Dundee blev indspillet i Northern Territory, og det var den enorme Kakadu National Park, som hovedpersonen Mick Dundee omtalte som sin «backyard», da han stod på toppen af bjerget, Ubirr, og pegede ud over panoramaudsigten. Ubirr er stadig en pilgrimsdestination for aboriginerne den dag i dag, og tegningerne på bjerget afslører, at de har levet her i harmoni med naturen i 40.000 år. Deres filosofi er at efterlade jorden til deres efterkommere i bedre stand end da de selv overtog den.

Oplev solnedgangen over Kakadu National Park fra toppen af Ubirr. Foto: Johan Lolos

Crocs, mere end grimme sko

– Naturen i Kakadu og Arnhemland er spektakulær! Farvespillet mellem røde klipper og irgrønne vådområder er fascinerende, og dyrelivet er at finde overalt – smukke fugle og uhyggelige saltvandskrokodiller, eller «salties», som australierne kalder dem. Jeg følte mig forsvindende lille i det enorme landskab, hvor civilisationen stort set ikke findes, bortset fra de komfortable « bush camps», hvor vi glampede, fortæller Susanne Larsson, rejsekonsulent i Australienrejser.

Darwin er Australiens «croc capital», og de store saltvandsbæster er verdens største krybdyr. En han kan blive over seks meter lang og veje over et ton og de gemmer sig under billabongernes overflade, som er dækket med vandliljer og lotusblomster. Her stikker du ikke fingeren i vandet!

Slip for stress

Fra det vilde nord går turen videre til sydkysten, hvor næste kapitel af dit Australien-eventyr venter. Du behøver ikke tænke på transport fra hotellet til lufthavnen, eller hvordan du får din bagage med til hotellet i storbyen Adelaide. En chauffør i sort jakkesæt står og venter på dig ved ankomst, så du slipper for at bekymre dig om disse ting på din tur. Med Australienrejser får du den samme fleksibilitet som i en pakkerejse uden at skulle rejse i en gruppe. Derudover får du hjælp til at sammensætte en rejseplan efter dine præferencer, og du slipper for selv at skulle bestille hotel og flybilletter.

I Barossa Valley ligger vingårdene tæt.

En vinodyssé

Adelaide er en fantastisk storby, og dit hotel, Mayfair Hotel besidder denne særlige femstjernede boutique-charme. Et perfekt sted at lade op inden vinsmagning i et af Australiens bedste vindistrikter, Barossa Valley, der ligger lidt uden for byen, en kort køretur gennem alléer prydet med violette jacaranda-træer. I Barossa ligger vingårdene tæt, og der er over 150 producenter at vælge imellem. Guiden er selv en vinconnaisseur, og turen er tilpasset din gane. Der er god sandsynlighed for, at I stopper på det legendariske Peter Lehmann Winery, omtalt af madmagasinet Aperitif som «Baronen av Barossa». Hans vingård er hele fem gange blevet udnævnt som «verdens bedste» i den prestigefyldte International Wine and Spirit Competition i London.

Kangaroo Island i de bedste hænder

En halv times flyvetur fra Adelaide ligger Kangaroo Island, og velkomstkomitéen består af wallabies, koalaer, myrepindsvin, søløver og sorte kakaduer. Dette er et dyrerige uden sidestykke, og du vil være i de bedste hænder med Exceptional Kangaroo Island Tours. Man skal ikke undervurdere værdien af en dygtig guide, og Craig Wickham og hans prisvindende team er for Kangaroo Island, hvad David Attenborough er for BBCs naturformidling. I to hele dage kan du fordybe dig i dette fantastiske og – på samme tid – ukendte univers. Indkvartering finder sted på Stanraer Homestead, i idylliske landlige omgivelser, med alt, hvad du kan forestille dig af afslappet luksus.

Fordyb dig i naturen og dyrelivet på Kangaroo Island. Foto: Sealink Travel Group.

Sæt dig i førersædet

Ekspeditionen fortsætter tilbage til Adelaide, hvor du får et pusterum og lader indtrykkene bundfælde sig. Næste destination er madmekkaet Melbourne. Men før du sætter dig til rette på byens Instagramvenlige caféer og berømte restauranter, kan du nyde turen langs Great Ocean Road, der er en af verdens mest berømte og billedskønne kørselsstrækninger. Her kan du blandt andet opleve det berømte vartegn Twelve Apostles, enten med udsigt fra klippesiden eller fra en helikopter. Det tager et par dage at køre fra Adelaide til Melbourne, og hvis du vil, kan du køre turen selv i dit eget tempo. Udlejningsbil, kørselsvejledning samt indkvartering undervejs er allerede ordnet for dig, så du kan koncentrere dig om at nyde Australien fuldt ud.

Mere end barriererevet og Sydney

Har du hørt om The Mornington Peninsula? Eller Phillip Island? Sandsynligvis ikke, og det er ikke så mærkeligt. Australien er en destination med mange ukendte ansigter for os, der kommer langvejs fra. The Mornington Peninsula er Australiens svar på «the Hamptons», en halvø, hvor man kan leve det gode liv, med yachting, små fiskerlandsbyer, vingårde og golf.

– Jeg havde en af mine bedste rideoplevelser nogensinde på Mornington Peninsula! Vi red fra vingård til vingård på ivrige heste, og smagte på lækre dråber undervejs. Et genialt koncept, konstaterer rejsejournalist og rejseblogger Vibeke Montero.

Gå heller ikke glip af naturperlen Phillip Island. Sørg for at være her når solen bader sit lys i Bass-sundet og naturen disker op med den såkaldte «pingvinparade». Hver aften vender de små pingviner tilbage til Summerland Beach efter en dag ude til søs, og et yndigere syn end disse vraltende, små skabninger, der kommer hoppende op fra havet, skal man lede længe efter.

Rejsejournalist Vibeke Montero havde en af sine bedste rideoplevelser på Mornington Peninsula.

Melbourne for foodies

Hvis du afslutter dit Australien-eventyr i Melbourne, kan du se frem til at opleve madglæde udover det sædvanlige. Kaffekulturen strækker sig langt tilbage i tiden, og i gamle dage fandtes der private kaffepaladser, hvor man kunne nippe til byens yndlingsdrik. I dag finder man stadig en pulserende cafékultur, hvor morgenmad er blevet en kunstform og frokost er dagens højdepunkt. Melbournes restaurationsbranche tager dette meget højtideligt, og er kendt som Australiens bedste.

Restauranterne Attica og Brae i staten Victoria er i blandt top 50 i verden. Billedet er fra Estelle Bistro i Melbourne. Foto: Josie Withers

Kokkenes talenter på Attica er i sig selv hele rejsen værd, og Flower Drum er et kinesisk restaurationskoncept, hvor man skal reservere bord flere måneder i forvejen. Hvis du foretrækker noget mere hverdagsagtigt er Chinatown det rette sted for en brandvarm Szechuan-ret, og Brunswick er kendt for sine libanesiske spisesteder og de særprægede «laneways», små gyder midt i byen, der serverer alt fra saftige burgere til himmelske tapas.

Velbekomme og god tur!

Læs mere om rejsen og se hvad der er inkluderet her: Opdag det vilde og smukke Australien

 



5 grunde til at vælge Australienrejser- Oplev fleksibiliteten ved en pakkerejse uden at skulle rejse i en gruppe

Specialviden om Australien

Alle vores medarbejdere har enten boet eller rejst meget i Australien, og kender hver eneste by, ø og lille afkrog. Du finder ikke vores ekspertise nogen andre steder. Vi giver dig svar på alt, hvad du måtte have af spørgsmål, så som hvordan vejret er, hvilket hotel, der passer til dit budget og mulige rejseruter.

Tryghed

Bestiller du rejsen gennem os, er du beskyttet af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden. Det betyder blandt andet, at hvis dit fly bliver forsinket, hvis der er storm, strejke eller aflysninger, hjælper vi dig. Du slipper for at bekymre dig på rejsen, hvilket er særligt bekvemt i et land så stort som Australien, hvor afstandene er enorme. Gennem Rejsegarantifonden er du også dækket, hvis et hotel eller flyselskab går konkurs. Hvis du selv bestiller direkte online, har du få eller ingen rettigheder, og du kan miste mange penge.

Vi er til at stole på

Vi har ingen interesse i at sælge dig noget, vi ikke tror, du bliver tilfreds med, og vi er ansvarlige for kvaliteten af det, vi sælger. I modsætning til en anonym hjemmeside er vi mennesker, du kan tale med – både før, under og efter rejsen.

Vi gør rejsen billigere og mere fleksibel

Efter mange år i branchen har vi opnået gode prisaftaler med vores samarbejdspartnere, hvilket gavner dig, når vi hjælper dig med rejsen. Vi har også mulighed for at bestille internationale og indenrigsflybilletter samtidigt, hvilket giver en mere fordelagtig samlet pris.

Du sparer tid

Der er mange forberedelser, før du tager afsted på en lang rejse. Visum, internationalt kørekort, transittider, og hvordan kommer du egentlig fra lufthavnen til hotellet? Vi hjælper dig med alle forberedelserne, så du i stedet kan bruge tiden på andre ting, som for eksempel at glæde dig til din rejse Down Under!


Læs mere om denne rejse og se hvad der er inkluderet her: Opdag det vilde og smukke Australien