Australiens natur og kultur

19 dage for eventyrere i Northern Territory, South Australia og Sydney

109778-3Traditionell dans. Foto: Peter Eve & Tourism NT

Australien kan byde på en ældgammel kultur, et unikt dyreliv og en varieret natur, der spænder fra tropisk regnskov til tørre ørken landskaber. Dette rejseforslag har vi bygget op omkring de oplevelser som, mange der rejser til Australien for første gang, ønsker at opleve. Og tillagt nogle steder, som vi meget varmt vil anbefale dig.

Turen starter i København, men det er også muligt at starter fra andre byer i Danmark. Hvis du synes, at det kunne være spændende med et stop over i Singapore på udrejsen, kan dette også lade sig gøre.

108930-3Klippemalerier ved Mount Borradaile, Arnhem Land. Foto: Tourism NT

Fra Darwin deltager du på en fire dages guidet tur i Kakadu National Park og Arnhem Land, en uberørt vildmark med Aboriginale klippemalerier og et rigt fugle- og dyreliv. Dette er en begivenhedsrig tur, hvor du bl.a. sejler på Yellow Water Billabong, for at kikke efter krokodiller, besøger Nourlangie Rock med de mange aboriginale klippemalerier og svømmer i det krystalklare vand ved Jim Jim Falls. Du skal også besøge Bunidji folket, som bor i Arnhem Land, et område med meget strenge restriktioner om turisme. Kun få rejsearrangører må komme her. Lær undervejs mere om aboriginernes levevis og kultur.

Når du vender tilbage til Darwin, sættes kursen mod Alice Springs i Australiens røde centrum. Her kan du bl.a. se the Royal Flying Doctor Service eller School of the Air, som begge servicerer områder større end de fleste Europæiske lande. Alice Springs er udgangspunkt for din næste guidede tur på 3 dage, hvor du vil se alle de vigtigste seværdigheder i Australiens red centre. Dette tørre ørkenområde i midten af Australien er et unikt område med noget af det mest farverige og uberørte du kan forestille dig. Rødt ørken sand, grønne træer og blå himmel. Helt fladt slettelandskab og mærkelige betagende klippeformationer – det er simpelthen ubeskrivelig.

Inkluderet i turen er også besøg i Kata Tjuta, solopgang og solnedgang ved den store sten Uluru og Kings Canyon.

120069-4Uluru. Foto: Tourism NT

Næste stop er Adelaide, som primært er en base for en to dages tur til Kangaroo Island. Denne, tredje største ø i Australien, ligger lige syd for Adelaide, og denne ø er speciel, da den har formået at bevare en stor del af Australiens oprindelige flora og fauna. Flere dyrearter på Kangaroo Island er næsten uddøde på fastlandet. En af disse er den lille wallaby, og det vurderes, at der er omkring 1 million tilbage af denne "mini-kænguru" på øen. Hertil kommer, at der er over 30.000 koalaer på Kangaroo Island, og du er næsten garanteret at se disse, samt selvfølgelig dyret, der har givet øen sit navn - kænguruen.

20351 366Kangaroo Island. Foto: Tourism SA

Turen afsluttes i Sydney, Australiens største og mest fascinerende by. Dagene her er til helt fri disposition. Men vi kan varmt anbefale en dagstur til smukke Blue Mountains.

Du flyver hjem fra Sydney via Singapore og London til København.


Rejsefakta

Pris per person, når to rejser sammen: fra kr. 36.565

Prisen inkluderer:

  • Alle flyrejser på økonomiklasse iht. program
  • Flyskatter og afgifter iht. dags dato satser
  • 2 nætter på York Hotel i Singapore
  • 2 nætter på Mantra on the Esplanade i Darwin
  • 4 dage / 3 nætters guidet tur til Kakadu og Arnhem Land, inkl. frokost
  • 2 nætter på Chifley Alice Springs Resort i Alice Springs
  • 3 dage / 2 nætters guidet tur til Uluru, Kata Tjuta og Kings Canyon
  • 2 nætter på Oaks Horizon i Adelaide
  • 2 dage / 1 nats guidet tur til Kangaroo Island
  • 3 nætter på Medina Grand i Sydney
  • Turistvisum til Australien

Rejsen kan forlænges, hvis det ønskes.

Kontakt os for yderligere information »


Klik for at se større billeder: