Uluru (Ayers Rock)

Uluru Ayers Rock

Midt i Australien ligger den berømte klippe Uluru, også kendt som Ayers Rock.

vehicle at kata tjuta

Uluru ligger 465 km fra Alice Springs, og det er lettest at komme hertil med fly. Det er også meget populært at tage på en flerdagstur til området fra Alice Springs eller køre selv i autocamper. Uluru er et af verdens mest berømte naturskabte vidundere og har stor åndelig betydning for aboriginerne.

Uluru/Ayers Rock udgør for mange højdepunktet på rejsen til Australien. Størrelsen i sig selv udgør et ubegribeligt skue, og stenen gennemgår hver eneste dag de mest utrolige farveændringer.

Kata Tjuta
I samme nationalpark som Uluru ligger Kata Tjuta, der ofte kaldes The Olgas. Kata Tjuta består af 36 sælsomme runde bjergformationer, som er formet af vind og vejr gennem millioner af år.

Der er et bredt udvalg af forskellige stier og vandreruter og skiltningen er rigtig god. Så man kan udforske området på egen hånd eller i følgeskab med en guide.

Kings Canyon
Kings Canyon ligger i Watarrka National Park mellem Uluru og Alice Springs. Kløftens røde vægge rejser sig fra landskabet i 100 meters højde. Det er muligt at tage en tre timers gåtur langs kløftens kant. Gåturen giver dig en fantastisk udsigt over Kings Canyon og det smukke landskab. Her er der interessante klippeformationer og en frodig unik vegetation. På turen stopper man også ved Garden of Eden. Et smukt skyggefuldt vandhul, hvor du kan tage en forfriskende dukkert.


Se video fra Uluru:


Hotel og overnatning

Udvalget af hoteller i Uluru er begrænset og i visse perioder kan det være svært at få et værelse. Priserne på hotellerne varierer alt efter sæson og standard.

 

Kontakt os for yderligere information og pristilbud »

Longitude 131° Resort

longitude131 exteriorDette er det bedste resort i Australiens Red Centre og et af de bedste i hele Australien.

Longitude 131° Resort er luksuriøs, naturvenlig, og romantisk og ligger 2 km sydvest for Ayers Rock Resort ved grænsen til Uluru - Kata Tjuta National Park.

Prisklasse:priskategori 5

Ayers Rock Resort

s47 desertAyers Rock Resort består af fem hoteller, som alle ligger ved indgangen til Uluru Kata Tjuta National Park. Hele ressortet er skjult bag klitterne og er ude af syne for dem, der besøger nationalparken.

Prisklasse: priskategori 3