Fraser Island - verdens største sandø

Strandende på Fraser Island er uendelige.Fraser Island ligger nordøst for Sunshine Coast og er verdens største sandø. Fra Hervey Bay på fastlandet tager det 45 minutter med båd over til Fraser Island. Øen kan virkelig beskrives som et paradis på jord, med uendelige gyldne strande og krystalklare ferskvandssøer.

Store dele af Fraser Island, eller K’gari som den kaldes ad aboriginerne, består af regnskov hvilket er overraskende eftersom hele øen er af sand. Træerne vokser lige op af sandet. Med hele 40 ferskvandsøer, et helt specielt økosystem samt et rigt plante-, dyre- og ikke mindst fugleliv er dette et meget unikt sted. Man regner med at der findes 350 forskellige fuglearter på øen, og dingoerne på Fraser Island anses for at være den reneste race i hele Australien.

Fraser Island

Fraser Island er en speciel og unik ø. Et obligatorisk sted at besøge er Maheno Shipwreck, vraget af et skib som strandede på øen under en cyklon i 1935 og som nu er helt nedrustet. I Champagne Pools kan man bade i saltvand og ved Indian Heads kan man spotte hajer og rokker svømme rundt i havet. Hvalsafari er et must fra august til oktober, og mange vælger at leje bil for at køre rundt på øen. Her er det obligatorisk at køre i en firehjulstrukken bil - vejene er nemlig også af sand!

Man kan tage på en dagstur til Fraser Island fra Sunshine Coast eller fra Hervey Bay, men vi anbefaler at bruge to til tre dage på denne ø, så man har tid til rigtigt at opleve alle de specielle steder. Gå en tur i regnskoven, bad i de indbydende ferskvandssøer og kør langs den uendelig lange strand.

 

Kontakt os for mere information om ture og overnatning på Fraser Island.

 


Se video fra Fraser Island:

 

Kingfisher Bay Resort

s31 kingfisher 1Verdens største sand ø, Fraser Island, ligger et par hundrede kilometer nord for Brisbane. Fraser Island er en hel unik ø, selv for Australien og Kingfisher Bay Resort har alt hvad der høre sig til på en drømme ferie.

Prisklasse: priskategori 2