10 uforglemmelige oplevelser på Great Barrier Reef

10 oplevelser på Great Barrier Reef.10 oplevelser på Great Barrier Reef som du ikke må gå glip af. Foto: Quicksilver.

Det 2300 kilometer lange Great Barrier Reef er det største koralrev i verden. Det er hjem til et varieret marineliv med de mest levende farver man kan tænke sig. Det er ikke uden grund at revet er en af Australiens mest populære attraktioner.

Du kan se revet ved at dykke eller snorkle, med glasbundsbåd, vandscooter, semi-ubåd, sejlbåd, fra helikopter eller vandfly, eller til og med ved at hoppe i faldskærm over revet. Vi har samlet 10 af de bedste oplevelser på Great Barrier Reef.

1. Helikoptertur over Heart Reef

Planlæg den perfekte overraskelse for din kære med en helikoptertur over det verdenskendte Heart Reef. Det er et hjerteformet rev beliggende på Great Barrier Reef. En uforglemmelig ”once in a lifetime”-oplevelse.

Tag på helikoptertur og se Heart Reef og revet fra luften.Tag på helikoptertur og se Heart Reef og revet fra luften. 

2. Bådtur til Michaelmas Cay og Paradise Reef

Fra Cairns sejler man med katamaran til Michaelmas Cay og det eksklusive Paradise Reef, hvor du kan dykke eller snorkle blandt skildpadder og massevis af farverige fisk. Efter oplevelserne under havets overflade, kan du slappe af på dækket og nyde solens varme stråler.

Nyd et solnedgangscruise ved Port Douglas.Nyd et solnedgangscruise ved Port Douglas. Foto: Tourism and Events Queensland.

3. Solnedgangscruise i Port Douglas

Tag med katamaranen Sailaway på et solnedgangscruise ved Port Douglas. Med et glas champagne i hånden nyder man havbrisen mens man ser solen går ned over koral havet.

4. Hop i faldskærm over Mission Beach

Du har virkelig noget du kan prale med hvis du hopper i faldskærm over Great Barrier Reef. Fra højderne har man en fantastisk udsigt over revet, regnskoven og kystlinjen. Husk at vælge varianten hvor man lander på stranden!

5. Dykning på Great Barrier Reef

Har du dykkercertifikat eller lyst til at lære at dykke – så er dette stedet at gøre det. Tag på en dagstur for at dykke på de farverige koraller, eller tag med på et 3-dages dykkercruise hvor man har op til fire dyk per dag. Hvad med at prøve et natdyk?

At dykke på Great Barrier Reef er en oplevelse. At dykke på Great Barrier Reef er en oplevelse. Foto: Dave Miller Photography.

6. Overnat på Great Barrier Reef

Tag med på et overnatningscruise ombord på en luksuskatamaran. I komfortable omgivelser har man to dage til at snorkle, fiske eller tage ud i en båd med glasbund for at kigge på livet under havets overflade. Alt dette kan I opleve uden at skulle tilbage til land om aftenen. Ombord på katamaranen får I også serveret de lækreste måltider. Afslut med en helikoptertur over revet. Ja tak, siger vi!

7. Whitehaven Beach - en af verdens flotteste strande

Den seks kilometer lange strand, Whitehaven Beach, knirker når du går på den. Årsagen er den kridhvide silicasand, en art af sand der indeholder 98 % ren silica. Stranden bliver stadig kåret som en af verdens smukkeste, så glem ikke kameraet!!

Whitehaven er en af verdens smukkeste strande. Whitehaven er en af verdens smukkeste strande. Foto: Jason Loucas Photography.

8. Nyd livet og hinanden på One & Only Hayman Island

Hayman Island kan man udforske naturen, slappe af og nyde livet – midt i hjertet af Great Barrier Reef. Hver dag vågner du op til naturskønne omgivelser, og kan drage nytte af aktivitetsudbuddet på resortet. Udforsk regnskoven og dyrelivet, snorkel blandt korallerne og sejl rundt mellem de andre øer i Whitsundays.

9. Skildpadder på Heron Island

Skildpaddernes æg klækkes i perioden november til marts. Følg de bittesmå skildpadder når de finder vej ud i havet. På Heron Island kan du også snorkle direkte fra stranden eller dykke på et af de over 20 dykkesteder som ligger bare få minutter med båd fra øen.

Se skildpadderne på Heron Island.Se skildpadderne på Heron Island. Foto: www.oakbeachproductions.com.au

10. Snorkling ved Magnetic Island på Great Barrier Reef

Lej maske og snorkel og udforsk øens farverige koralrev. Magnetic Island ligger kun en 25 minutters færgesejlads fra Townsville. Dette er bare et af mange steder hvor du kan opleve den fantastiske verden under vandet.

Kontakt os i dag og få et tilbud på din drømmerejse til Great Barrier Reef og Australien >>