Australia in style

Varighed: 14 dage

Australia in styleDenne reise tager dig både højt og lavt i Australien.


Dette er rejsen for dig, der vil have det bedste af det bedste, både hvad angår oplevelser og indkvartering. Bo på nogle af Australiens mest unikke resorts, herunder Longitude 131 i Ayers Rock og Southern Ocean Lodge på Kangaroo Island. Om dagen står oplevelserne i kø. Se Twelve Apostles og Great Ocean Road fra en helikopter, smag lokalt produceret vin på smukke Mornington Peninsula, spis middag under stjernerne i Ayers Rock og udforsk det rige dyreliv på Kangaroo Island.

First class med Emirates.First class med Emirates.

Turen starter i København, men der er også mulighed for at flyve fra andre byer i Danmark. Du flyver på economy, business eller first class med Emirates via Dubai til Melbourne. Bor man indenfor en radius af 60 km fra Københavns Lufthavn er transfer til lufthavnen inkluderet i business og first class flybilletter. Ligeledes er transfer til hotellet ved ankomst i Melbourne inkluderet.

Oplev den rustikke kyststrækning langs Great Ocean Road på en helikoptertur fra Apollo Bay.Oplev den rustikke kyststrækning langs Great Ocean Road på en helikoptertur fra Apollo Bay.

Melbourne og Great Ocean Road

I Melbourne bor du 2 nætter på Park Hyatt Melbourne, et 5-stjernet hotel, centralt beliggende ved St. Patrick’s Cathedral og Fitzroy Gardens. Blot en kort gåtur fra hotellet ligger Federation Square, butikker, restauranter og området Southbank, der er kendt for sit pulserende natteliv.

Ønsker man at nyde livet, er Melbourne den perfekte by. Alt er let tilgængeligt og byen byder på en spektakulær kombination af ny og gammel arkitektur, elegante gader og overdådige parker og haver.

Den efterfølgende dag står Great Ocean Road på programmet. Great Ocean Road er en af Australiens smukkeste kystveje, der snor sig langs Victorias rustikke sydkyst. Du vil køre på dele af den mest spektakulære strækning af Great Ocean Road. Hold øje med vilde koalaer i træerne i Kenneth River, og besøg den berømte surferstrand Bells Beach, før du spiser en lækker frokost i Apollo Bay. Derfra stiger du ombord på en helikopter, der tager dig på en fantastisk flyvetur over Cape Otway. Efter helikopterturen vender du tilbage til Apollo Bay, og bliver kørt tilbage til Melbourne.

 

Montalto Vineyard & Olive Grove er en ud af mere end 50 vingårde på Mornington Peninsula.Montalto Vineyard & Olive Grove er en ud af mere end 50 vingårde på Mornington Peninsula.

Mornington Peninsula

Næste morgen henter du en udlejningsbil og kører til Mornington Peninsula, hvor du tilbringer de tre næste dage. Mornington Peninsula ligger ca. en times kørsel fra Melbourne og har længe været et populært rejsemål for lokale, der ønsker at komme væk fra storbyen i et par dage.

Du bor 2 nætter på det elegante Jackalope Hotel, der ligger i forbindelse med vingården Willow Creek. Fra hotellet har man udsigt over endeløse vinmarker, og hvad er mere oplagt end at nyde et lækkert måltid på vingårdens restaurant matchet med en af deres vine.

Under dit ophold på Mornington Peninsula kan du bruge udlejningsbilen til at udforske mere af denne spændende halvø. Her kan man gå lange ture, spille golf, besøge vingårde, få en spabehandling eller nyde et lækkert måltid på en af områdets populære restauranter. Giv dig tid til et par afslappende timer på Peninsula Hot Springs, der er en samling af naturlige varme kilder. Spa-stedet har over 20 forskellige spa-oplevelser, heriblandt et grottebassin, tyrkisk dampbad, sauna, et koldvandsbassin, et familiebadeområde, masserende termiske mineralbade samt et bassin beliggende på en bakke med 360 graders udsigt over det omkringliggende landskab.

Efter dit ophold på Jackalope vender du tilbage til Melbourne om eftermiddagen, afleverer udlejningsbilen og checker atter ind på Park Hyat for en sidste nat.

 

Udsigten til Uluru fra de luksuriøse telte på Longitude 131 kan ikke blive meget bedre.

Australiens røde centrum

Næste morgen flyver du videre til Australiens røde centrum. I Ayers Rock bor du på det unikke resort Longitude 131, der er det bedste resort i Red Centre og et af de bedste i hele Australien. Longitude 131 er et luksuriøst, naturvenligt og romantisk resort, hvor man fra sit telt kan opleve solen stå op og gå ned over Uluru, foruden nationalparkens uspolerede natur.

De 15 rummeligt designede luksustelte ligger spredt, alle med udsigt over Uluru. Teltene er stilfuldt indrettet og er udstyret med alle tænkelige bekvemmeligheder. Alle måltider og de fleste drikkevarer, herunder fransk champagne og premium vine, er inkluderet i opholdet. Resortet har sit eget eksklusive udflugtsprogram for sine gæster, såsom Uluru & Kantju Gorge Sunset tour, Kata Tjuta & Walpa Gorge Tour, Uluru Sunrise Walk & Cultural Center tour, Mulgara Gallery og Township Tour.

På Longitude 131 kan vi garantere en unik oplevelse og et minde for livet.

 

Kangaroo Island er et af de bedste steder at udforske Australiens dyreliv.Kangaroo Island er et af de bedste steder at udforske Australiens dyreliv. Foto: South Australian Tourism Commission

Adelaide og Kangaroo Island

Efter dit ophold i outbacken flyver du videre til Adelaide. Her tilbringer du en nat på det elegante Mayfair Hotel, der er byens nyeste 5-stjernede hotel. Beliggende i hjertet af Adelaide er hotellet tæt på både restauranter, shopping og seværdigheder.

Fra Adelaide er der kun en halv times flyvning til Kangaroo Island, øen der er kendt for sit rige dyreliv og sin spektakulære natur. Her har du 3 overnatninger på det eksklusive Southern Ocean Lodge, en 5-stjernede boutique lodge, hvor naturen på smuk vis er tænkt med ind i designet.

Southern Ocean Lodge anses for at være et af de bedste resorts i hele Australien, og et ophold her er en helt særlig oplevelse. Resortet ligger på toppen af en klippe, med en imponerende udsigt over havet.

Der er et omfattende netværk af vandrestier i området og stranden ligger blot et par minutters gang derfra. Resortet arrangerer ture rundt på øen, hvor man kan se koalaer, kænguruer, wallabyer, sæler, søløver og – hvis man er heldig – hvaler.

Helpension og drikkevarer er inkluderet i dit ophold på Southern Ocean Lodge. Efter nogle spændende udendørsoplevelser kan du selv være med til at udvælge en vin fra lodgens vinkælder, før du får serveret et udsøgt måltid bestående af lokale australske råvarer.

Efter dit ophold på Kangaroo Island vender du tilbage med fly til Adelaide, og derfra går rejsen atter hjem til København via Dubai. Emirates chaufførservice kører dig helt hjem ved ankomst i København, hvis du flyver på business eller first class (indenfor en radius af 60 km).



Rejsefakta

kart

Standard: priskategori 5

Pris per person når to rejser sammen på økonomiklasse:
fra kr. 77.500

Pris per person når to rejser sammen på business class:
fra kr. 99.500

Pris per person når to rejser sammen på first class:
fra kr. 125.000

Prisen inkluderer:

  • Fly København-Australien t/r på udvalgt klasse med Emirates
  • Indenrigsfly på økonomiklasse Melbourne-Ayers Rock-Adelaide
  • Skatter og afgifter i henhold til dagens takster
  • 3 nætter på Park Hyatt Melbourne inkl. morgenmad
  • Dagstur til Great Ocean Road inkl. helikoptertur over Twelve Apostles
  • Billeje i 3 dage med afhentning og levering i Melbourne
  • 2 nætter på Jackalope Hotel på Mornington Peninsula, inkl. morgenmad
  • 4 nætter på Longitude 131 i Ayers Rock, inkl. alle måltider og drikkevarer (inkl. fransk champagne, premium vine og spiritus), transfer, udflugter, privat dining-experience og 15 minutters helikoptertur over Red Centre.
  • 1 nat på Mayfair Hotel Adelaide inkl. morgenmad
  • Fly t/r Adelaide-Kangaroo Island
  • 3 nætter på Southern Ocean Lodge på Kangaroo Island inkl. alle måltider, drikkevarer (med og uden alkohol), guidede udflugter og spa-voucher.
  • Al transfer i Australien
  • Turistvisum til Australien

Rejsen kan udvides. Stop med ophold i Dubai er tilladt i begge retninger.

Kontakt os for mere information og bestilling »

Turkode: 61264