Om New Zealand

New Zealand er et fantastisk land, hvor der venter dig nogle af de største naturoplevelser du kan forestille dig. New Zealand ligger på den anden side af jorden og det er næsten ikke muligt at rejse længere væk, i så fald er man nok på vej hjem igen.

New Zealand er kendt for at være utrolig rent og naturskønt og tilbyder alt fra høje sneklædte bjerge, fossende floder, imponerende gletsjere, dybe fjorde, smukke søer, aktive vulkaner, spruttende gejsere, til flotte strande med svajende palmer, et fascinerende dyreliv og en meget venlig befolkning.

Maorierne kalder landet Aotearoa, som betyder ”landet under den lange hvide sky” og ordet stammer fra de lange skyer som nærmest klæber sig til Southern Alps bjergene på Sydøen. For ikke så mange år siden var New Zealand afsondret fra resten af verden - et eksotisk land på den anden side af jorden. Nu til dags er dørene åbnet op til dette fantastiske land, som alle burde besøge mindst en gang i deres liv.

Ti ting du skal opleve i New Zealand:

  • Auckland, den største by i New Zealand, og et godt udgangspunkt for at udforske landet
  • Bay of Islands, et af de smukkeste strandområder i New Zealand og et paradis for sejlere
  • Rotorua, maoriernes hovedstad beliggende i et termisk område, hvor det bobler, sprutter og koger fra undergrunden
  • Hawkes Bay, et af de frodigste områder i landet med nogle af de ældste og bedste vingårde
  • Lake Taupo, New Zealands største sø og et område med mange gode vandrestier
  • Fox & Franz Josef, er de to mest kendte gletsjere i New Zealand og det er en fantastisk oplevelse at gå rundt oppe på selve gletsjerisen
  • Fiordland, New Zealands største nationalpark med urørt natur, som giver en fornemmelsen af landet før menneskene kom hertil
  • Abel Tasman, et utrolig flot og frodigt område med vingårde, nationalparker, små bjerge og et af de bedste steder i New Zealand for en kajaktur
  • Queenstown, verdens adrenalinhovedstad beliggende i de smukkeste omgivelser. Et must uanset om man ønsker et adrenalinkick eller ej
  • Otago halvøen, et eldorado for ornitologer og naturelskere med store kolonier af albatrosser, sæler og pingviner

På de næste mange sider finder du meget mere information om New Zealand og hvilken slags rejser vi kan hjælpe med at skræddersy for dig. Hvis du gerne vil vide mere om New Zealand og/eller se et større kort kan du klikke her. En rejser til New Zealand er noget alle burde opleve mindst en gang i sit liv. Vi kan kun sige, at en rejse til New Zealand vil være en oplevelse for livet!


Se filmen fra 100% Pure New Zealand for en kort introduktion om landet:


Første gang i New Zealand?

Herunder finder du 3 spændende rejser, der alle byder på mange af landets højdepunkter. Hos Australienrejser skræddersyer vi alle vores rejser, så kontakt os gerne hvis du ønsker ændringer i din rejse.

  • New Zealand fra nord til syd - I dette rejseforslag har vi valgt at kombinere 2 uger i autocamper, fra Auckland og til Christchurch, med et par dages overnatninger før og efter.
  • Classic New Zealand - Oplev de klassiske seværdigheder, New Zealand kan byde på.
  • New Zealands højdepunkter - Grupperejse med skandinavisk rejseleder, 30. oktober - 21. November 2017 (23 dage)
Klik her for at se alle vores rejseforslag i New Zealand.

Klik for større billeder: