Mille Kjeldal Raun

Personale - Mille

Rejsekonsulent

Mille rejste til Australien første gang i 2001 for at besøge sin familie i Brisbane og blev så forelsket i landet at hun senere rejste alene af sted som backpacker i 2004 i 9 måneder og har siden hen besøgt landet 3 gange af 3-4 ugers varighed. Mille har rejst i stort set hele Australien og har kørt camper mellem Adelaide og Melbourne, alm. bil mellem Melbourne og Sydney både langs kysten og ind og over bjergene, bus langs østkysten og med grupperejser til både Red Center og Kakadu Nationalpark. Mille har også boet lokalt ved en australsk familie som hun lærte at kende, mens hun arbejdede i vinmarkerne. Så hun har oplevet den australske venlighed helt tæt på.

Mille har også besøgt New Zealand 2 gange hvor hun bl.a. har taget turen fra Auckland til Christchurch i bus sammen med en masse andre unge mennesker samt boet i Abel Tasman og vinområderne omkring Marlborough.

Mille har mange favoritsteder i Australien, da landet har så mange flotte og smukke steder at det gør det svært at vælge kun 1. Steder som hun vil anbefale at besøge i Australien er bl.a. Melbourne, som byder på mange hyggelige gader og cafeer, kunst, kultur, sport og floden som løber lige igennem byen; stjernehimlen ved Ayers Rock som er helt spektakulær, Fraser Island - verdens største sandø som er helt unik, da man her oplever en masse smuk natur som regnskov, ferskvandssøer man kan bade i, champagne pools og et rigt dyreliv og til sidst Whitsundays i Great Barrier Reef hvor man kan komme ud og snorkle i det mest fantastisk korelrev som byder på et smukt farverigt liv under havets overflade.

Et af Mille’ favoritsteder på New Zealand er helt klart Tongariro Nationalpark, hvor hun vil anbefale at tage turen Tongariro Crossing som er en vandretur på 7-8 timer i den smukkeste natur.

Mille har været i rejsebranchen i 12 år hvoraf de sidste 6 år har været hos Australienrejser i Århus, hvor hun har siddet og skræddersyet en masse spændende rejser til vores kunder.

Du kan ringe til Mille på 86 20 45 20 eller sende hende en mail.